Projekter

· Uropførelse af "Dit første testamente" juni 2021

Søndag den 6. juni kl. 15 har vi udover en genopførelse af "Frygt ikke byens lys" også en uropførelse af værket "Dit første testamente".

Musikken er komponeret af vores organist Morten Jessen.

Værket består af fire satser, og er en refleksion over livets mange faser, og det vi hver især efterlader. Musikken er arrangeret for strygekvartet og klaver.

· Uropførelse af "Frygt ikke byens lys" september 2019

"Frygt ikke byens lys" er et nyt stykke kirkemusik i fire satser, der kredser om det guddommelige i en moderne verden.

Musikken er komponeret af vores organist Morten Jessen.

Værket er et genreløst møde med kirkerummet og en refleksion over troens betydning i et samfund, hvor der findes et sprog for det meste, men sjældent for den personlige tro.

Musikken er arrangeret for et orkester bestående af tre sangere, fem strygere, tre blæsere samt klaver og orgel.

Tryk på billedet for link til musikken

Tryk på billedet for link til musikken

Cover: Dennis Morten @detokay

· Uropførelse af "Lysets Engel" April 2018

"Lysets Engel" er en lydinstallation bestående af lyden af otte orgler fra Rudersdal Provsti, der tilsammen skaber et lydmaleri, der fremkalder orglernes uendelige klangfarver, og inviterer til eftertænksomhed og nærvær.

Musikken er skabt af vores organist Morten Jessen og komponist Lars Greve.

Værkets komposition bevæger sig fra lys mod mørke og fra mørke mod lys, og ved dets uropførelse blev det afspillet fra solnedgang til solopgang i en måned i Høsterkøb Kirke.

Dokumentarist- og filmskaber Andreas Johnsen supplerer værket med denne video:

Cover: Alexander Tovborg